Farvemutationer | Dansk Agapornis Klub

Frembringelse af farver

Helt unikt for fugle er, at hele fuglens overflade med undtagelse af næb og fødder er dækket af fjer. Selv øret, som er et meget vigtigt sanseorgan, er dækket. Fjerene giver gode flyveegenskaber og beskytter mod bl.a. kulde. Men deres farve spiller også en rolle som camouflage og signal til artsfæller.

Hvad er en fjer?
Fjeren er en huddannelse. Den er meget mere kompliceret end et pattedyrs hår. Den færdigudviklede fjer er en død horndannelse, som ikke indeholder levende celler.
Fjeren sidder fast i en fordybning i huden, kaldet fjersækken. Den del af fjeren, som sidder i fjersækken, kaldes posen. En typisk fjer består af et centralt skaft, der på hver side i samme plan har en række sidegrene, kaldet stråler. Disse stråler bærer på begge sider bistråler, der griber fat i hinanden med små kroge og derved danner fanens faste flade.

Fjers farver
Når man ser farven i fjerdragten på de grønne dværgpapegøjer og Spurvepapegøjer, kan det være svært at tro, at den er resultatet af et synsbedrag, og at der i fjerene ikke er noget egentlig farvepigment for blå eller grøn. Den grønne fjerfarve fremkommer udelukkende ved, at et gult lag af farvestof, kaldet psittacin, filtrerer lyset, inden det rammer det spredende lag, der mod en mørk baggrund, kaldet melanin, danner den blå strukturfarve. Vi husker naturligvis, at en blanding af gul og blå giver grøn.
Det er strålerne, som sørger for en større del af farven i en fugls fjerdragt, med et mindre bidrag fra bistrålerne. Et tværsnit af en stråle viser, at den indeholder to farvestoffer, melanin og psittacin, som kan trækkes ud af fjerene med opløsningsmidler. Disse farvestoffer bliver dannet i fjersækken, når fjeren bliver dannet. Imellem de to lag farvestoffer er et porøst lag, som bryder lyset og danner den blå strukturfarve.
Melanin: Pigmentet melanin, som er bittesmå korn, giver sorte og brune farver. Hos en grøn dværgpapegøje eller Spurvepapegøje er melaninen sort.
Psittacin: Udover melanin indeholder fjerene, speciel hos papegøjer, et lyst pigment, psittacin, der kan være gult, orange eller rødt.
Strukturfarve: Blå fjer skyldes ikke farvestoffer, som kan trækkes ud af fjerene med opløsningsmidler, men skyldes en fysisk struktur i fjeren, der bryder det lys, der rammer fjeren. Strukturfarven skyldes det samme fænomen, som gør himlen blå, og som giver cigaretrøg en blålig farve. Den blå farve fremkommer, når lyset spredes af meget små partikler.

Farvemutationer
Fuglens farve er altså et sammenspil imellem melanin, psittacin og fjerens struktur. Det siger sig selv, at enhver ændring af dette samspil vil ændre farven på fuglen.
På grund af arvelige forandringer i melaninen, psittacinen eller i fjerens struktur er der opstået mange farvemutationer inden for de enkelte arter af dværgpapegøjer og Spurvepapegøjer. Disse farvemutationer har alle et internationalt navn, som i visse tilfælde er fordansket:

1) Denne mutation er kun kendt indenfor Lessons Spurvepapegøje.
2) Gamle danske mutationsnavne brugt indenfor mutationer af rosenhovedet dværgpapegøjer.

3) Gamle danske mutationsnavne brugt indenfor mutationer af især sorthovedet dværgpapegøjer og rødhovedet dværgpapegøjer.

Inddeling af mutationer: I de følgende skemaer er de for nuværende kendte farvemutationer indenfor Dværgpapegøjer og Spurvepapegøjer listet op og inddelt i arvelig ændring og med en kort omtale: Klik på skemaerne for stort billede

Kombi-mutationer: I det foregående er der på bedste vis givet en oversigt over samtlige kendte (grund) mutationer indenfor Dværgpapegøjer og Spurvepapegøjer. Men faktisk er langt de fleste farvemutationer en kombination af forskellige mutationer, hovedsageligt gule og blå mutationer samt mørk-faktor og viol-faktor. Det vil ikke være muligt at nævne samtlige kombinationer af mutationer, da det vil omfatte flere tusinde.
I nedenstående skema er nogle af de mest almindelige kombi-mutationer vist:

1) Mørk grøn er en grøn fugl med en mørk-faktor, tilsvarende er cobolt en blå fugl med en mørk-faktor.
2) Oliven er en grøn fugl med to mørk-faktorer, tilsvarende er mauve en blå fugl med to mørk-faktorer.

Mutifikation

En hver ny farve, der opstår, er ikke automatisk en ny mutation. Det sker, at der fra tid til anden opstår nye farver, som ikke er relateret til en mutation, og som ikke er arvelig og derfor ikke kan videreføres fra forældre til unger. En sådan forandring kaldes en mutifikation. Bl.a. kan man opleve "halfsiders", fugle med to forskellige farver hvor f.eks. højre side er grøn og venstre side er blå. Af andre mutifikationer kan nævnes røde og "multifarvede", fugle med flere forskellige farver.

Bastard
Fejlagtigt tror nogle opdrættere, at en sammenparring af to forskellige arter resulterer i nye mutationer. Det er ikke tilfældet og må derfor på det kraftigste frarådes. Resultatet af en sådanne sammenparring er bastarder, som ganske vist kan ændre farver og farvegrænser, men som intet har med mutationer at gøre. I bedste tilfælde, men desværre ikke altid, er sådanne bastarder sterile.