Arvelighedslære

Som opdrætter af Dværgpapegøjer og Spurvepapegøjer (og i øvrigt ved alle former for avl og opdræt) bør man besidde en basal viden om genetik. Det gælder for så vidt både i forbindelse med opdræt af naturfarvede fugle som opdræt af mutationsfugle.
Dette afsnit fortæller i grove træk om arv, mutation og arvelighed.


Arv
Arv, i biologisk forstand, er overføring af anlæg for udvikling af egenskaber (arveanlæg) fra forældre til unger. Disse arveanlæg er et resultat af talrige generationers tilpasning til det forhåndenværende miljø.
Et individ rummer to arveanlæg: Et som er overført fra faderen, og et som er overført fra moderen. De to arveanlæg passer sammen som to puslebrikker og indeholder hver især en lang række gener, som ligeledes passer sammen som to puslebrikker, idet der til enhver egenskab svarer to gener, der er bestemmende for, hvordan den aktuelle egenskab skal udvikles.
Ved formering indeholder hannens kønsceller (sædceller) kun det halve antal af hannens gener, og tilsvarende indeholder hunnens kønsceller (ægget) kun det halve antal af hunnens gener. Kønscellernes indhold af gener, der er tilfældigt udvalgt, er anbragt i et bestemt antal og rækkefølge, gældende for den pågældende dyreart, på nogle trådformede elementer kaldet kromosomer, som igen er placeret i cellekernen.
Ved æggets og sædcellens sammensmeltning (befrugtningen) dannes den første celle i det nye individ. Denne celle indeholder det antal kromosomer, der er karakteristisk for den pågældende art. Tilsammen består disse kromosomer af mange tusinde gener. For fugle er gennemsnittet af kromosomer ca. 70, men enkelte fuglearter har over 100 kromosomer.
Et af kromosomparrene er kønskromosomer. En hanfugls kønskromosomer betegnes "XX" (lige kromosompar), mens en hunfugls kønskromosomer betegnes "XY" (ulige kromosompar). Det bør bemærkes, at hos pattedyr er det omvendt, her er det hannen og ikke hunnen, der bærer det ulige kromosompar.


Mutation
En mutation er en arvelig ændring i arveanlægget og opstår til stadighed spontant uden nogen påviselig ydre årsag. Mutationen kan være begrænset til ændring af et enkelt gen (genmutation), eller der kan ske ændringer i kromosomstruktur eller –antal (kromosommutation).
Mutation er oprindelsen til al variation, og i en naturlig population findes der altid et forråd af mutationer. Det samlede forråd af mutationer, der opstår i en arts historie, giver den genetiske variation, som gør, at arten kan tilpasse sig. Sker der f.eks. en ændring i miljøet, kan visse gener vise sig at være en fordel, fordi ændringen giver større chance for overlevelse. De individer, der har ændringen, vil derfor komme i flertal.
I naturen vil nye gunstige mutationer dog være sjældne, og det skyldes, at eksisterende arter er et resultat af en tidligere selektion, som har skabt nogle tilpasninger til miljøet, tilpasninger, som er meget nær det bedst tænkelige. Derfor er langt de fleste mutationer i bedste fald neutrale eller ligefrem skadelige og betyder en forringelse og forsvinder derfor igen.
Der er utallige eksempler på arvelige forandringer blandt dyr og fugle i naturen. Et godt eksempel er den blå sorthovedet dværgpapegøje, en han, som blev indfanget i Tanzania i 1927, og som i dag regnes for at være stamfader til de blå sorthovedet dværgpapegøjer, vi kender.
Dyr, der gennem mange generationer er opdrættet under beskyttede forhold, viser også en tilbøjelighed til større eller mindre arvelige forandringer i f.eks. farve og form. Disse bliver ofte udvalgt og benyttet i avlen. På denne måde er vores forskellige husdyr racer opstået. Større evne til mælkeproduktion hos køer, hårets forandring til uld hos får og større ægproduktion hos høns er alt sammen resultatet af arvelige forandringer, som mennesket har draget fordel af.
Til avl udvælges også dyr og fugle, hvis arvelige forandring i form og farve tiltaler skønhedssansen. På den måde er de første afvigende farvede Dværgpapegøjer og Spurvepapegøjer blevet benyttet til mere eller mindre systematisk opdræt og har resulteret i de talrige farver og farvekombinationer, vi kender i dag (se afsnittet; Frembringelse af farver).


Arvelighed
Mutationer nedarves på forskellig vis og opdeles i recessiv, dominant eller kønsbunden arvelighed. Arveligheden fastsættes ud fra, hvordan mutationen slår igennem over for naturfuglen, som den ser ud i sit naturlige habitat.
Recessiv: Den mest almindelige arvelighed er recessiv (vigende). Det betyder, at en fugl skal arve den samme recessive mutation fra både faderen og moderen, for at mutationen slår igennem og bliver synlig. Hvis en fugl kun arver den recessive mutation fra en af forældrene, vil mutationen ikke være synlig men kan naturligvis arves videre til efterfølgende afkom. I fuglesprog kaldes disse fugle for "splitfugle", f.eks. grøn split for blå. I skrift bliver det til "grøn/blå", forstået på den måde, at det, der står foran skråstregen (grøn/blå), er det man kan se, og det efter skråstregen (grøn/blå) er skjulte arveligheder. I enkelte tilfælde kan man se benævnelsen "autosomal recessiv". "Autosomal" er en oplysning om, at mutationen ikke er kønsbunden (se senere i artiklen) og bruges kun i de tilfælde, hvor en lignende mutation også er opstået som kønsbunden mutation.

Eksempel på parringer:

 















Sammenparringer markeret med gult bør undgås, da man ikke kan skelne normal fra normal/recessiv.


Vigtigt at huske:

Både han og hun kan være split for en eller flere recessive mutationer.

  • Man kan ikke se, om en fugl er split for en eller flere recessive mutationer.

Dominant (ufuldstændig og fuldstændig): Der er nogle mutationer, der dominerer overfor det normale. Disse mutationer kan opdeles i ufuldstændig dominante (mest almindelig) og fuldstændig dominante. Fælles for dominant arvelighed er, at mutationen altid er synlig, uanset om mutationen er nedarvet fra begge forældre (dobbelt faktor) eller kun fra en af forældrene (enkelt faktor). Forskellen på ufuldstændig dominant og fuldstændig dominant er, at man hos ufuldstændig dominant kan se forskel på om mutationen er nedarvet som enkelt faktor eller som dobbelt faktor. Eksempel: En grøn fugl med en mørk faktor (enkelt faktor) er mørkegrøn, en grøn fugl med to mørke faktorer (dobbelt faktor) er olivengrøn. Hos fuldstændig dominant er der ingen synlig forskel på, om mutationen er til stede som enkelt faktor eller dobbelt faktor. Da en dominant mutation altid er synlig, kan den altid spores igennem generationerne. Dog kan det snyde lidt, hvis en fugl har flere mutationer på en gang, herved kan typiske kendetegn forsvinde.

Eksempel på parringer (Enkelt faktor dominant = EF-dominant, dobbelt faktor dominant = DF-dominant):
















Vigtigt at huske:

  • En fugl kan aldrig være split for en dominant mutation.
  • En dominant mutation kan nedarves uanset køn.


Kønsbunden: Den sidste arvelighed er kønsbunden arvelighed som nedarver recessivt. Men i modsætning til de to føromtalte arveligheder, recessiv arvelighed og dominant arvelighed, hvor det er lige meget, om det er hannen eller hunnen, der har mutationen, er denne arvelighed hæftet til kønnet, nærmere bestemt til X-kromosomet. Vi ved (se under; Arv), at en hanfugl har et lige kønskromosompar, der betegnes "XX", og en hunfugl har et ulige kønskromosompar, der betegnes "XY". Man kan udtrykke det på den måde, at hunner har et tomt kønskromosom (Y), så derfor vil en kønsbunden mutation være synlig, så snart den er til stede i hunfuglen. Derimod har hanner to X-kromosomer, og der skal være en recessiv mutation på begge disse, førend den kønsbundne mutation bliver synlig. Har hannen kun en recessiv mutation på den ene X-kromosom, vil det normale X-kromosom være dominerende, hvilket bevirker, at den recessive mutation ikke bliver synlig men forbliver skjult, men som dog naturligvis kan arves videre til efterfølgende afkom. Altså kan hanner i modsætning til hunner, være split for en kønsbunden mutation.

Eksempel på parringer:

 


























Læg mærke til, at ved nogle sammenparringer kan man på forhånd sige, hvis der kommer kønsbundne unger, at det er hunner. Disse er mærket med grønt.
Vigtigt at huske:

  • Hunner kan aldrig være split for en kønsbunden mutation.
  • Hanner kan være split for en kønsbunden mutation.


Nyttig links
På hjemmesiden "Genetic Calculator" kan du udregne en lang række sammenparringer af forskellige mutationer.

Opfordring
Der er et ordsprog, som siger: "Med ærlighed kommer man længst" og det til stor gavn for vores hobby. Så vær nu ærlig, når der sælges fugle. Oplys køber om såvel mulige, som sikre, skjulte arveligheder. Lad være med at sælge grønne fugle som værende rene naturfarvede fugle, hvis der er blot en lille mistanke om, at de måske er split for en eller flere recessive mutationer. Man skal heller ikke sælge fugle, som ikke er split til en evt. køber, der efterlyser split-fugle. Der er ingen undskyldning for ikke at sætte sig ind i arvelighedslæren, heller ikke selv om man kun arbejder med naturfarvede Dværgpapegøjer eller Spurvepapegøjer. Så ærlighed frem for profit, det ville klæde vores hobby.