Bladet

Dværgpapegøje-Nyt nr. 1, februar 2019

Indhold:

Årsberetning 2018
- fakta er at vores klub i 2018 måtte konstatere en medlems tilbagegang for første gang i 7 år, af Ulf Roland Andersen

Generalforsamling 2019
- afholdes lørdag den 16. marts kl. 20.00 i forbindelse med Agapornis/Forpusdag 2019 i Brædstrup Hallen

Hej - jeg er nyt medlem
- denne gang har vi glæden af at kunne præsentere et nyt medlem, redigeret af Ulf Roland Andersen

Medlemsbutikken
- et godt tilbud på udstillingsbure

Jysk/Fynsk Ungfugle Show 2018
- blev afholdt den 30. november 2018, hvor 6 medlemmer havde tilmeldt 31 unge fugle, tekst Jørgen Madsen

Husk Agapornis/Forpusdag 2019
- riv en dag ud af kalenderen og besøg vores største årlige arrangement i Brædstrup Hallen

Foredrag
- mød op til to spændende og lærerige foredrag med Jørgen Madsen og Gitte Jade Overgaard i forbindelse med Agapornis/Forpusdag 2019

Zoonose
- i forbindelse med omgang med dyr kan der være risiko for overførsel af smitsomme sygedomme, tekst Ulf Roland Andersen

Bladet er denne gang, kun til medlemmer, vedlagt nye standardbeskrivelser af pallid grøn og orangemasket viol mørk grøn rosenhovedet dvp. samt dilute grøn sodbrunhovedet dvp.

Zoonose 

Bragt i Dværgpapegøje-Nyt nr. 5, 2008

Tekst: Ulf Roland Andersen, Ishøj

I forbindelse med omgang med dyr kan der være risiko for overførsel af smitsomme sygdomme fra dyr til mennesker - kaldet zoonose. I denne artikel vil jeg forsøge at fortælle lidt om zoonose generelt og specielt indenfor fugle.

Generelt om zoonose
Ordet zoonose er af græsk oprindelse og er sammensat af ordet zoon, som betyder dyr, og ordet nosos, som betyder sygdom. Helt enkelt defineres zoonoser som sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker - oftest ved indtagelse af forurenet mad, kontakt med kæledyr eller anden aktivitet i forbindelse med ferie- og fritidsliv.
Når man arbejder med dyr, er der en risiko for at blive smittet med forskellige bakterier, virus, svampe eller parasitter. Samlet betegnes disse som smitstoffer, og mange af disse smitstoffer findes helt naturligt på og i raske dyr f.eks. på huden og i tarmsystemet og kan smitte, når man håndterer dyrene eller deres afføring.
Nu er det ikke min mening at male fanden på væggen, for risikoen for at blive syg af smitstofferne må dog generelt anses for at være lille.
Det er ikke muligt at udrydde bakterier, parasitter, virus og svampesporer fuldstændigt. Men gennem en høj hygiejne som f.eks. grundig håndvask efter kontakt med dyr samt evt. åndedrætsværn i forbindelse med rengøring kan smittetrykket nedsættes, og den sundhedsmæssige risiko kan minimeres. Ved grundig håndvask forstås, at man skylder hænder og håndled med vand, bruger sæbe og vasker i mindst 15 sekunder mellem fingre, på håndryg, i håndfladen og omkring håndled. Herefter skyldes sæben grundigt af, og til sidst tørres hænder og håndled med et rent håndklæde.
Smitstofferne kan overføres gennem sår i huden - herunder via bid eller stik. Arbejde med dyr kan i sig selv give hudgener - enten som følge af smitte eller som følge af allergi. Snitsår, bid eller stik giver typisk anledning til lokal reaktion med betændelse eller bylder. I sjældne tilfælde kan insektbid eller stik forårsage mere alvorlig sygdom.
Smitstofferne kan også overføres gennem munden - som regel på grund af manglende hygiejne ved håndtering af fødevarer eller dårlig personlig hygiejne efter håndtering af dyr, deres afføring eller andet, som kan indeholde smitstoffer.
Endelig kan smitstofferne i visse tilfælde overføres gennem luften og dermed luftvejene - f.eks. ved indånding af aerosoler eller støv. Aerosoler er forstøvet væske, som hænger i luften.

Zoonoser indenfor fugle og fjerkræ
Her følger de zoonoser, man skal være opmærksom på, når man arbejder med fugle og fjerkræ, og man skal samtidig tænke på, at i mange tilfælde, er det tilsyneladende raske fugle, som spreder smitten. Men husk nu - ved god hygiejne og åndedrætsværn i forbindelse med rengøring, er risikoen for at blive syg af smitstofferne lav.

  • En gammel kending er Ornitose eller Papegøjesyge, som forårsages af den sygdomsfremkaldende bakterie Chlamydophila psittaci. Symptomer hos mennesker er influenzalignende evt. med tør hoste, brystsmerte, vejrtrækningsbesvær og lungebetændelse. I svære tilfælde påvirkning af lever, milt og hjerte, som kan føre til død. For gravide kan der være risiko for abort eller svær sygdom hos foster eller nyfødte. Smitte sker ved indånding af forstøvede bakterier fra afføring, slim, fjerdragt eller væv fra smittede fugle. Tid fra smitte til sygdomssymptomer er 5 – 14 dage - evt. længere.
  • En anden kending, som har været meget omtalt, er Fugleinfluenza H5N1. Fugleinfluenza, som har været kendt siden 1880, forårsages af Influenza A virus. A influenza virus inddeles i flere undertyper, men den mest omtalte er som sagt H5N1. Symptomer hos mennesker er influenzalignende med pludselig indsættende kulderystelser, høj feber, utilpashed, hovedpine, muskelsmerter og øjenbetændelse. Desuden kan der forekomme diarré, opkast og blødning fra slimhinderne i mund og næse. I alvorlige tilfælde kan sygdommen medføre lungebetændelse, hjernebetændelse og død. Smittefaren er meget lille og har ikke været påvist hos mennesker i Danmark. Til sammenligning kan nævnes, at der i Danmark under en alvorlig epidemi med almindelig influenza dør mellem 1000 – 2000 personer. Smitte sker ved tæt kontakt med levende, smittede fugle eller ved indånding af virusrester fra støv med tørret afføring, slim/snot, fjerdragt, hud eller indvolde.
  • En lige så omtalt smitte er Salmonella, som forårsages af mange forskellige undertyper af Salmonella bakterier. Symptomer hos mennesker er ondt i maven, diarré, feber og evt. opkastninger. Tid fra smitte til sygdomssymptomer er 1 – 3 døgn - kan variere fra relativt få timer til 10 døgn. Smitte sker gennem forurenede fødevarer eller kontakt med dyr, specielt via afføring fra smittede dyr.
  • En lignende smitte er Campylobacter, som forårsages af tarmbakterien Campylobacter. Selv om der findes flere undertyper af bakterien, forårsages mere end 95% af tilfældene af en bestemt type, Campylobacter jejuni. Symptomer hos mennesker er diarré, ondt i maven, evt. kvalme, opkastninger og/eller feber. Tid fra smitte til sygdomssymptomer er 2 – 5 døgn. Smitte sker gennem utilstrækkeligt varmebehandlede fødevarer, især indtagelse af fjerkræ, upasteuriseret mælk, vand eller ved kontakt med smittede dyr eller mennesker.
  • Pasteurella forårsages af Pasteurella bakterier, typisk bakterietypen Pasteurella multocida. Symptomer hos mennesker er betændelse i eller omkring rifter og bidsår. Tid fra smitte til sygdomssymptomer er 24 – 48 timer efter, at man har fået riften eller bidsåret. Smitte sker typisk via bid eller rifter fra hunde, katte, svin og fjerkræ, men alle varmblodede dyr kan smittes. I sjældne tilfælde kan luftbåren smitte mellem dyr eller dyr og mennesker forekomme.
  • En sidste og meget sjælden sygdom på grund rutinevaccination er Stivkrampe, som forårsages af et giftstof fra bakterien Clostridium tetani. Symptomer hos mennesker er muskelkrampe, problemer med at synke og trække vejret, evt. feber og påvirkning af blodtryk og hjerterytme. I alvorlige tilfælde kan sygdommen medføre døden. Kramperne varer normalt en til to uger. Revaccination anbefales hver 10. år livet igennem eller ved større skade. Tid fra smitte til sygdomssymptomer kan vare op til flere måneder. Smitte kan forekomme i dyregødning, gadesnavs og jord, særlig gødet jord og sker via sår eller rifter, hvorfra bakteriens giftstoffer spredes til centralnervesystemet.

Fejlagtig zoonoser
Ind imellem opstår der myter om sygdomme, som fejlagtigt forbindes med smitte fra dyr til mennesker. En sådan er Newcastle disease, som ikke kan overføres til mennesker, men som er en meget smitsom virussygdom hos fugle. Sygdommen kan ramme alle fuglearter og kan medføre stor dødelighed. Sygdommen forårsages af et virus, Paramyxovirus.

Nyttige links
Til sidst er her nogle nyttige links:

  • Sundhedsstyrelsen/Embedslægevæsenet: www.sst.dk