Bladet

Dværgpapegøje-Nyt nr. 6, december 2018

Indhold:

Agapornis/Forpusdag 2019 i Brædstrup Hallen
- riv en dag ud af kalenderen, lørdag den 16. marts, og brug den på vores fælles hobby

Opdrætsannonce i 2019
- husk på din opdrætsannonce

Generalforsamling 2019
- afholdes i forbindelse med Agapornis/Forpusdag lørdag den 16. marts kl. 20

Peter med Næsen - en lang historie om svamp
- straks dukkede hele historien om Jakob op. Noget måtte der gøres, bragt første gang i 2009, tekst Leif Nilsson

Havemøde i region 6
- 9 medlemmer og 1 gæst deltog i arrangementet, tekst Jørgen Madsen

Historien om den sydafrikanske turkis - Del 2
- i løbet af ynglesæsonen 2017 sammensatte jeg en del par af disse turkis fugle, tekst Wicus van der Merwe

Salgs- & kursusdag 2018
- blev afholdt søndag den 4. november, tekst Ulf Roland Andersen

Register

Bladet er denne gang, kun til medlemmer, vedlagt tilmeldingsblanket til DM i dværg- & spurvepapegøjer, pulje-, gruppe-, serieinddeling samt kalender.

Peter med næsen – en lang historie om svamp
For første gang med to happy ends!

Bragt i Dværgpapegøje-Nyt nr. 5, 2009

Tekst & fotos: Leif Nilsson, Sebbersund

Foto 4Jakob, hed han. Jeg fik ham brugt på en lidt pudsig måde, men det er en anden historie. I hvert fald fik jeg ham, mens jeg var studerende, og pengene var små, det sidste har i øvrigt ikke ændret sig ret meget siden.
Han havde noget sort i næseborene, men fuglehandleren sagde, at det havde han haft så længe, han kunne huske tilbage. Jakob blev mere og mere sløj, og til sidst måtte jeg trods min slunkne økonomi sende ham på hospitalet. Jeg besøgte ham et par gange og så noget gult antibiotika af en art løbe ned ad næbbet på ham, men senere fik han det blot i foderet. Efter nogen tid kom Jakob hjem, stadig med noget i næsen. Min økonomi var nærmest ikke-eksisterende, så jeg måtte tage sagen i egen hånd og alliere mig med naboen, som iført lammeskindsluffer holdt Jakob så skånsomt som muligt, alt imens jeg med en vatpind blødte de der "noget-klumper" op med oxydol, hvorefter jeg lirkede dem ud med en tilspidset tændstik. Klumperne var nærmest sorte, og hver især på størrelse med et lille tændstikhoved.
Nå, Jakob blev rask og levede videre i mange år derefter, og jeg blev en erfaring rigere.
Det var 1972, og Jakob var en grå jaco. I dag beskæftiger jeg mig kun med dværgpapegøjer af personata-arten, og tilmed kun de naturfarvede.
Og her for nogen tid siden fik jeg en god han til en af mine unger, som jeg i min bedreviden er overbevist om er en hun. Da jeg fik ham, spurgte jeg, om det der lidt for store næsebor var en noget, han var født med, eller det blot skyldtes nogle tæsk, han havde fået for sin ungdoms overmod. Svaret var, at det ikke havde været der ved klækningen, for så var den ikke nået langt i sin papegøjekarriere.
Og så kunne jeg jo godt yngle med den... øh burde jeg omformulere den sidste, der?Foto 3
Peter med Næsen, hvilket han jo ikke hed på det tidspunkt, røg ind til dette års bedste unge tilsammen med nogle andre nyerhvervelser, og heldigvis blev han lun på Superungen. Rent kuvøseguf, men det er jo heller ikke meningen, at de skulle gå til makronerne før til næste forår. Tiden gik...
Men så var det, at det der næsebor gav sig til at vokse på en underlig måde. Det før så pænt runde, men lidt for store næsebor havde i al ubemærkethed antaget en underlig langstrakt, trekantet facon med noget sortagtigt noget nede i spidsen.
Straks dukkede hele historien om Jakob op. Noget måtte der gøres. Aftentræningen til VM i sjægtesejlads blev aflyst, og turen gik til apoteket. "Har I et middel mod svamp?" Og så ville damen gud døde mig vide hvilken svamp, der var tale om. Hvorfor jeg kunne huske det, aner jeg ikke, men aspergillus var det, som Jakob havde haft i tuden i sin tid, så det slyngede jeg ud, som var det en selvfølge. En lille smule imponeret satte hun computeren til at søge, og der kom kun ét produkt op, som var virksomt mod den type svamp, hvilket jeg var ret tilfreds med. Da Vor Herre opfandt mere end én valgmulighed, lavede han ged i den for en stor del af menneskeheden, og den del tilhører jeg. "Nizoral", sagde den flinke, tålmodige dame, der i mellemtiden var blevet sat ind i, hvilket projekt, hun var blevet aktør i. Jeg mente at vide, at Nizoral var noget mod skæl, og jeg blev orienteret om, at skæl i håret også skyldes svamp. Ved nærlæsning af teksten på emballagen fremgik det også, at medikamentet var virksomt mod svamp i tånegle, samt skægpest.Foto 2
Sikker på, at dette ikke kunne slå fejl, skyndte jeg mig hjem til Peter med Næsen, som i mellemtiden var blevet isoleret i et gammelt udstillingsbur. Frem med medikamenterne: Først en vatpind med oxydol til at blødgøre og løsne svampen med, så en tandstikker til at lirke Svampebob ud med og til sidst Nizoral ned i næseboret, og der blev ikke sparet på det. Bemeldte papegøje var i øvrigt godt utilfreds med sit nye logi, og det lykkedes ham at bryde ud efter forgodtbefindende, indtil jeg fik sat en ekstra sikring på låsetøjet.
Foto 1Projektet lykkedes, som det fremgår af billederne, og næseboret ser faktisk ud til på sigt at kunne opnå sin oprindelige facon, men det kommer nok til at tage sin tid, ligesom dengang jeg mistede en storetånegl på en fjeldtur i Niaqornarsuk, men det er en helt anden historie...