Bannerreklame

Bannerreklame

Spurvepapegøjer (Forpus)

Spurvepapegøje er små, overvejende grønne papegøjer fra Syd- og Mellemamerika. De har vundet mange hjerter verden over på grund af deres livlige væsen og afdæmpede stemmer.

Forpus (ana-grammatisk) = Profus, der betyder udbredt, spredt ud (hentyder til spurvepapegøjernes hale).

Navnet spurvepapegøjer er tildelt pga. deres adfærds lighed med spurves, dvs. store livlige flokke, der gerne går på jorden og leder efter græs- og ukrudtsfrø. Slægten spurve (passer) har også lagt navn til den Grønryggede spurvepapegøje F. passerinus = ligner spurve.

I modsætning til Agapornisarterne bygger spurvepapegøjer ikke en egentlig rede. De yngler i hule træer, telefonpæle, selv manglende mursten kan være plads nok til en spurvepapegøje.

Forpus familien omfatter 8 arter med i alt 21 underarter.

De 8 arter:

Lessons spurvepapegøje (Spurvepapegøje) (F. coelestis) (Lesson 1847)

Den nok mest udbredte af spurvepapegøjerne under beskyttede forhold. Deres popularitet skyldes ikke mindst den voksende mængde mutationer. Problemfri og ynglevillig. Kun deres aggressivitet kan være et problem.

Udbredelse: Nord-vestlige Peru og Vestlige Equador.

Underarter: F. c. lucida, glemt og genopdaget i 90´erne. (Pathe 1937).

Grønrygget spurvepapegøje (F. passerinus) (Linné 1758)

Ligesom coelestis meget udbredt også i Danmark, men har mistet megen popularitet p.g.a. de mange mutationer hos coelestis. En stille og meget køn ynglevillig fugl.

Udbredelse: Underarterne breder sig over det meste af den nordlige del af Sydamerika. Trinidad, Jamaica og Barbados dækkes også.

Underarter: F. p. deliciosus (Ridgeway 1888), F. p. cyanophanes (Todd 1915), F. p. cyanochlorus (Schlegel 1864) og F. p. viridissimus (Lafresnaye 1848).

Brille spurvepapegøje (F. conspicillatus) (Lafresnaye 1848)

En meget yndet burfugl i Danmark. Ynglevillighed og et behageligt temperament har holdt opdrætternes interesse. Enkelte mutationer er opstået af denne art, og der kommer nok flere til.

Udbredelse: Panama og Colombia som de hyppigste leveområder.

Underarter: F. c. metae (Borrero og Camacho 1961) og F. c. caucae (Chapman 1915).

Blårygget spurvepapegøje (Blåvinget spurvepapegøje) (F. xanthopterygius) (Spix 1824)

Efterhånden sjælden i Danmark.

Udbredelse: Nordøstlige Argentina, Paraguay og Brasilien.

Underarter: F. x. flavissimus (Hellmayr 1929), F. x. olalae (Gyldenstolpe 1941), F. c. flavescens (Salvadori 1891) og F. x. crassirostris (Taczanowski 1883).

Mexicansk spurvepapegøje (F. cyanopygius) (Souancé 1856)

Tidligere relativt almindelig i Danmark, men nu næsten forsvundet. Enkelte fugle har dog fundet vej ind i landet de seneste par år. Artsrene fugle er meget svære at opdrive, da sammenblanding med crassirostris desværre har fundet sted.

Udbredelse: Mexico.

Underarter: F. c. insularis (Ridgeway 1888) og F. c. pallidus (Brewster 1889).

Gulmasket spurvepapegøje (F. xanthops) (Salvin 1895)

Den Gulmaskede spurvepapegøje er den største af Forpus-arterne, og nok den, som der er de største problemer med at få til at yngle. De er meget kræsne i deres partnervalg, og der må derfor påregnes op til flere par i et fuglehold for at få succes. Par, som kommer godt ud af det med hinanden, yngler uden de store problemer, men pilning af unger er meget almindeligt.

Udbredelse: Kun i én enkelt dal i det nordvestlige Peru.

Underarter: Ingen

Spengels spurvepapegøje (F. spengeli) (Hartlaub 1885)

Tidligere almindelig i Danmark og resten af Europa, men nu næsten forsvundet.

Udbredelse: Nordlige Colombia.

Underarter: Ingen.

Sclaters spurvepapegøje (Sortnæbbet spurvepapegøje) (F. sclateri) (G. R. Gray 1859)

Findes ikke under beskyttede forhold, og det er ikke sandsynligt, at den kommer i hænderne på fugleholdere.

Udbredelse: Forekommer i Peru, Brasilien, Equador og Colombia.

Underarter: F. s. eidos (Peters 1937).

Kort om pasning:

Spurvepapgøjer er fordringsløse fugle, som har et behageligt væsen. Skal som et must holdes parvis, da mere end et par kan resultere i voldsomme kampe og som regel med døden til følge for det underlegne par.

Ideel til kassebur med målene 100 x 50 x 50 cm (l x h x d), hvor fuglene kan holdes året rundt. Uden for ynglesæsonen kan det være en god ide at holde hanner, hunner og ungfugle i tre adskilte volierer på mindst 2 m og med adgang til et frostfrit inderrum.

Spurvepapegøjer bygger ikke, som Agapornis-slægten, en egentlig rede, og redekassen skal derfor helst forsynes med et passende redemateriale (savsmuld blandet med ovntørret træflis er udmærket).

Fodringen volder ikke de store problemer, da de fleste parakitblandinger kan anbefales, men til fugle, som opholder sig på begrænset plads, må det kraftigt anbefales at undgå solsikke, hamp og lignende fedende frøsorter.

Kuldstørrelsen svinger fra 4 - 7 æg, men 6 er det mest almindelige. Kuld på mere end 7 æg bør reduceres ved flytning eller fjernelse af overskydende æg.

Ringmærkning sker omkring dag 10, eller når ungen åbner øjnene.