Sidst udkommen nummer af Temabladet

Dværgpapegøje-Nyt,  Temablad 2010

Indhold:

Tidligere udgivelser af Temablade  

Gulmasket spurvepapegøje - Forpus xanthops

- bevoksningen som udgør artens livsgrundlag er ved at blive ned slidt af geder, der kan vise sig at være en trussel for artens eksistens, tekst Ulf Roland Andersen

Gulmasket spurvepapegøje - opdræt *)

- arten er kønsvisende allerede i reden hvilket er en stor fordel,   tekst Brian M. Nielsen

Opdræt af gulmasket spurvepapegøje

- det gik efter planen indtil hunnen meget uventet døde af læggenød, tekst Brian M. Nielsen

Foder

- jeg underviser på Dansk Center for Jordbrug hvor jeg har et lille emne omkring hold af navnlig spurgepapegøjer og katarinaparakitter, tekst Lars Jørgen Conrad

På besøg hos en opdrætter

- i byen Humlum besøger vi Poul Poulsen som bl.a. opdrætter gulmasket spurvepapegøjer, af Ulf Roland Andersen

*) Gulmasket spurvepapegøje - opdræt

(Forpus xanthops)

Tekst og foto: Brian M. Nielsen

Den gulmasket spurvepapegøje er en af de mindst kendte i Danmark, men det kan der laves om på med importer fra Holland og Tyskland.

Beskrivelse:         

Udbredelse: Provinsen Libertad i det nordvestlige Peru.

Længde: 15 cm.

Han:   Generelt gulgrøn, hvor masken der strækker sig hen over øreregionen er farven klart gul. Nakke, øverste del af ryggen samt oversiden af vingerne grågrøn. Små og delvist de store vingedækfjer samt små undervingedækfjer og nederste af ryggen en klart kongeblå. Undersiden af vingen er blågrøn, og der er en klar blå streg bag øjet, stregen forsvinder ud i den grå nakke. Næbbet er hornfarvet, det øverste af næbbet er sort. Det sorte på næbbet breder sig ved forestående ynglestemning.

Hun:   Minder meget om hannen, men alle hannens blå områder er grønne på nær det nederste af ryggen, der hos hunnen er lyseblåt og mørkere blåt, jo længere man kommer ned mod halefjerenes fæste. Næbbet er mindre sort end hos hannen. Kan virke en smule større end hannen, hvilket ikke forekommer hos andre spurvepapegøjer.

Den gulmasket spurvepapegøje er, som alle andre spurvepapegøjer “sexual dimorphic”, hvilket vil sige, at den er kønsvisende allerede i reden, hvilket er en stor fordel, da man meget tidligt kan planlægge indkøb af partnere.

Starten:

Da jeg gennem 5 år kun havde arbejdet med lessons spurvepapegøje, mente jeg, at det var på tide med nye udfordringer, og som sagt så gjort. Det i artiklen omtalte par blev i oktober ’97 indkøbt som halvpart sammen med en fugleven og interessefælle.

Der blev grundet hunnens alder (unge fra ’97) ikke stillet de store forventninger til fuglene, da det er sjældent, de yngler første år, men da hannen var fra ’96, kunne jeg ikke være sikker, og det skulle vise sig, at alderen ikke generede fuglene. Efter 5½ måneds tilvænning til omgivelserne i en mindre voliere blev de midt i marts flyttet til en indendørs voliere på (h x b x d) 100 x 140 x 60 cm med tilhørende udendørsareal på 200 x 100 x 120 cm, men da det stadig var temmelig koldt udenfor, bestemte jeg mig for, at det nok var klogt at vente lidt, inden de blev lukket ud, især da disse fugle efter sigende skulle være meget modtagelige overfor forkølelsessygdomme o.a. De fik i stedet en masse friske grene og grønt at hygge sig med. Da vi så nåede hen i slutningen af april, blev de gulmaskede lukket ud for at nyde forårssolen og den friske luft, og det gjorde de så i fulde drag, og det viste sig hurtigt, at det var et par meget nysgerrige og adrætte fugle. I de to tilstødende volierer gik to par lessons spurvepapegøjer, der for begge pars vedkommende også var førstegangsynglende. Da det ene par lessons så endelig begyndte at parre sig, blev den gulmasket han pludselig enormt nysgerrig og prøvede ihærdigt at parre hunnen, men hun afviste ham stædigt gang på gang. Hunnen begyndte nu at opholde sig en del i reden (en kasse af P-typen eller L-typen om man vil), men da jeg ikke havde observeret en parring, var jeg meget skeptisk.

Den 20. maj var der så alligevel gevinst. Der var lagt et æg, og jeg kunne nu være helt sikker på, at hunnen var kønsmoden og så kun håbe på, at hannen havde fået lov at parre hende.

Æglægning:

Parringen hos alle arter spurvepapegøjer kan vare op til 6 minutter, så det er en meget sårbar proces, men på trods af parringens længde er det sjældent, at man ser den.  Det blev til 6 æg lagt ca. hver anden dag, og ved senere redekontrol blev det fastslået, at 5 af dem var befrugtede. De to nævnte par lesson lå nu begge på æg af næsten samme alder som de gulmaskede, så der var potentielle plejeforældre i baghånden, hvis det skulle vise sig, at de ikke selv magtede opgaven. Det tredje lagte æg var beskadiget og gik i forrådnelse, så det blev efter kort tids observation fjernet sammen med det sidst lagte, der var ubefrugtet. Den 12. juni klækkede den første unge efter 23 dages rugning, og på nær nogle dun på hovedet, mindede den om alle andre spurvepapegøje-unger. Det andet og fjerde æg klækkede også, hvorimod det femte indeholdt en stor død unge, der formodentlig ikke havde kræfter til at bryde skallen. Der blev fodret stabilt og massivt, hvilket kunne konstateres, da alle ungerne havde fuld kro ved redekontrol. Det øjeblik, jeg havde set frem til med stor nervøsitet, oprandt, da den største af ungerne i en alder af 10 dage skulle ringmærkes med en 5 mm fast ring. Jeg var rent ud sagt skrækslagen for, hvordan forældrene ville reagere på fremmedlegemer i kassen, men det gik heldigvis bedre end frygtet, og forældrene tog det med ophøjet sindsro, seende til fra den nærmeste siddepind.

Her skal det lige siges, at, hvis ungerne ikke ringmærkes inden 10 dage, så bliver fodroden for stor til, at ringen kan komme over.

En uventet drejning:

Hos det nærmeste par lessons, der ellers var udset til potentielle plejeforældre, gik det desværre noget værre. Den første unge, der skulle ringes i den kasse mistede begge ben og døde af blodtab eller chok efter at forældrene havde fjernet ringen. Nu var gode råd meget dyre, da det andet par lessons´ unger var for store til, at de nu forældreløse, kunne flyttes hertil, så den svære beslutning blev taget. De gulmaskede skulle nu også agere plejeforældre for to små lessons. Det var med megen ængstelse, jeg kiggede i reden første gang efter flytningen, men ungerne havde fået mad og trivedes fint. Efter et par dage døde den ene plejeunge pludseligt, men den anden klarede sig godt. Alle de resterende fire unger, tre gulmaskede og en lessons, overlevede og efter 30 dage i kassen kom den første på pind og i dagene efter fulgte de tre sidste. Det endte med 1,2 gulmasket og 1,0 lessons på pind, hvilket må antages for rimeligt godt for et par førstegangsynglende i den alder.

Det kan sikkert undre nogen, at jeg flyttede lessons ungerne i stedet for at undlade at ringmærke dem, men det er imod min overbevisning at undlade at ringmærke ens unger, og hermed er et ønske sendt videre til papegøje- og parakitopdrættere, der ikke mener det er nødvendigt. Det er den eneste mulighed, man har for at kontrollere en fugls identitet og på den måde få sammensat ubeslægtede par.

Fodring:

Foderet til gulmasket spurvepapegøjer er noget af det nemmeste at sammensætte, da de næsten er altædende. Mine fugle får alt, hvad sæsonen byder på: En grov parakitblanding uden solsikke som grundfoder. Solsikken tilsættes om sommeren, når de kan komme ud. Desuden hårdkogte æg, hyben, rønnebær, rosiner, æbler, jordbær, kirsebær, majskolber, friske ærter (vær sikker på de ikke er sprøjtet), mejsebolde, gulerødder og tørrede figner. Af en papegøje at være så sviner den ad H... til, men det vender man sig hurtigt til, da man bare skal tage sine forholdsregler med drikketrug, der er monteret uden på buret og lade være med at fodre med for meget blød frugt ad gangen. Derudover gives friske grene så tit som muligt, da de elsker at gnave, og her er rosenbuske med torne og bær ideelt, da de i naturen lever i områder med mange tornebuske. Mindst én gang om ugen giver jeg mine fugle badevand i 3 - 4 timer, hvorefter det fjernes igen, da det meget hurtigt bliver beskidt. Desuden bruger jeg til hvert par to drikketrug, da det lader til, at det ene bruges til at vaske næbbet og det andet til drikkevand.

Som for alle andre spurvepapegøjer gælder det, at de er meget aggressive overfor artsfæller, men har man en meget stor voliere, kan de holdes som mindre flok (tre eller fire par), hvilket er set i Vogelpark Walsrode i Tyskland. Her får man set hvor navnet spurvepapegøje stammer fra, da de ligesom spurve render meget rundt på jorden og leder efter frø og smådyr.