Spurvepapegøjer (Forpus)

Spurvepapegøje er små overvejende grønne papegøjer fra Syd- og Mellemamerika, der har vundet mange hjerter verden over, på grund af deres livlige væsen og afdæmpede stemmer.
Forpus (anagrammatisk) = Profus, der betyder udbredt, spredt ud (hentyder til spurvepapegøjernes hale).

Navnet spurvepapegøjer er tildelt pga. deres adfærds sammenfald med spurve, dvs. store livlige flokke, der gerne går på jorden og leder efter græs- og ukrudtsfrø. Slægten spurve (passer) har også lagt navn til den Grønryggede spurvepapegøje F. passerinus = ligner spurve.

I modsætning til Agapornis arterne, bygger spurvepapegøjer ikke en egentlig rede. De yngler i hule træer, telefonpæle, selv manglende mursten kan være plads nok til en spurvepapegøje.
Forpus familien omfatter 8 arter med i alt 21 underarter.

De 8 arter:

Lessons spurvepapegøje(F. coelestis) (Lesson 1847);

Den nok mest udbredte af spurvepapegøjerne under beskyttede forhold. Deres popularitet skyldes ikke mindst den voksende mængde mutationer. Problemfri og ynglevillig. Kun deres aggressivitet kan være et problem.

Udbredelse: Nord-vestlige Peru og Vestlige Equador.

Underarter: F. c. lucida, glemt og genopdaget i 90´erne. (Pathe 1937)

Grønrygget spurvepapegøje(F. passerinus) (Linné 1758);

Ligesom coelestis meget udbredt også i Danmark, men har mistet megen interesse p.g.a. de mange mutationer hos coelestis. En stille og meget køn ynglevillig fugl.
Udbredelse: Underarterne breder sig over det meste af den nordlige del af Sydamerika. Trinidad, Jamaica og Barbados dækkes også.

Underarter: F. p. deliciosus (Ridgeway 1888), F. p. cyanophanes (Todd 1915), F. p. cyanochlorus (Schlegel 1804) og F. p. viridissimus (Lafresnaye 1848).

Brille spurvepapegøje (F. conspicillatus) (Lafresnaye 1848);

En meget yndet burfugl i Danmark. Ynglevillighed og et behageligt temperament har holdt opdrætternes interesse. Enkelte mutationer er opstået af denne art og der kommer nok flere til.

Udbredelse: Panama og Colombia som de hyppigste leveområder.

Underarter: F. c. metae (Borrero og Camacho 1961) og F. c. caucae (Chapman 1915).

Blårygget spurvepapegøje (Blåvinget spurvepapegøje) (F. crassirostris) (Spix 1924);

NB! Tidligere kendt som F. xanthopterygius, men dette hentyder til gullige vinger og blev ved en fejl tildelt til F. crassirostris da en ung Brotogeris chiri blev undersøgt som værende F. crassirostris. Efterhånden sjælden i Danmark.

Udbredelse: Nordøstlige Argentina, Paraguay og Brasilien.

Underarter: F. c. flavissimus (Hellmayr 1929), F. c. olallae (Gyldenstolpe 1941) og F. c. flavescens (Salvadori 1891).

Mexicansk spurvepapegøje(F. cyanopygius) (Souancé 1856);

Tidligere relativt almindelig i Danmark, men nu næsten forsvundet. Enkelte fugle har dog fundet vej ind i landet de seneste par år. Artsrene fugle er meget svære at opdrive, da sammenblanding med crassirostris desværre er foregået.

Udbredelse: Mexico.

Underarter: F. c. insularis (Ridgeway 1888) og F. c. pallidus (Brewster 1889).

Gulmasket spurvepapegøje(F. xanthops) (Salvin 1895);

Den Gulmaskede spurvepapegøje er den største af Forpus-arterne og er nok den, som der er de største problemer med at få til at yngle. De er meget kræsne i deres partnervalg og der må derfor påregnes op til flere par i et fuglehold for at få succes. Par som kommer godt ud af det med hinanden yngler uden de store problemer, men pilning af unger er meget almindeligt.

Udbredelse: Kun i én enkelt dal i det nordvestlige Peru.

Underarter: Ingen.

Spengels spurvepapegøje(F. spengeli) (Hartlaub 1885);

Tidligere almindelig i Danmark og resten af Europa, men nu næsten forsvundet.

Udbredelse: Nordlige Colombia.

Underarter: Ingen.

Sclaters spurvepapegøje(F. sclateri) (G. R. Gray);

Ikke under beskyttede forhold. Ikke sandsynligt at den kommer i hænderne på fugleholdere.

Udbredelse: Forekommer i Peru, Brasilien, Equador og Colombia.

Underarter: F. s. eidos (Peters 1937).

Kort om pasning:

Spurvepapgøjer er fordringsløse fugle som har et behageligt væsen. Skal som et must holdes parvis, da mere end et par kan resultere i voldsomme kampe og som regel med døden til følge for det underlegne par.

 
Ideel til kassebur med mindstemål på 60 x 40 x 30 cm (l x h x d), hvor fuglene kan holdes året rundt, men en større eller mindre voliere, til henholdsvis hanner og hunner uden for ynglesæsonen, er ikke en dårlig idé.

Spurvepapegøjer bygger ikke som Agapornis-slægten en egentlig rede og redekassen skal derfor helst forsynes med et passende redemateriale (savsmuld blandet med ovntørret træflis er udmærket).

Fodringen volder ikke de store problemer, da de fleste parakitblandinger kan anbefales, men til fugle som opholder sig på begrænset plads, må det kraftigt anbefales at undgå solsikke, hamp og lignende fede frøsorter.

Kuldstørrelsen svinger fra 4-7 æg men 6 er det mest almindelige. Kuld på mere end 7 æg bør reduceres ved at flytte eller helt fjerne et eller flere æg.

Ringmærkning sker omkring dag 10 eller når ungen åbner øjnene.